Ingen lokalråd i Esbjerg nord-vest

17 områder er streget ind på det kort over Esbjerg Kommune, som ligger på fuldmægtig Hanne Præsts bord på rådhuset. Hvert område har hver sin farve.
Kun en lille del af kortet har ingen farve. I en lille ”slange” af land fra Sædding til Hjerting og ind i landet til Guldager og Sønderris mangler inddelingen. Kortet viser nemlig nærområdernes forskellige lokalråd, og i de fire nordvestlige bydele har man ikke sådan et råd.
- Vi har jo Hjerting Borgerforening, som har eksisteret i mange år, og den sikrer os indflydelse. Vi skulle gerne blive ved med at være en borgerforening, siger Karl Johan Sørensen, der er formand for Hjerting Borgerforening.

Bliver hørt
Mens borgerforeninger typisk blot udgøres af et områdes mest ihærdige ildsjæle, har lokalrådene ofte en mere formaliseret struktur. Der kan for eksempel vælges en repræsentant fra idrætsforeningen, en fra fritidsklubberne, en fra menighedsrådet og så videre, samtidig med at et par pladser står åbne for alle.
En anden forskel er, at lokalrådet bliver hørt i sager med konsekvens for området og har et årligt møde med kommunens økonomiudvalg. Borgerforeningerne skal derimod selv opdage sagerne, hvis de vil blande sig, og nogle af dem har et årligt møde med borgmesteren, mens andre ingen foretræde har.

Kontingent krav
Endelig er der den forskel, at borgerforeningen opkræver kontingent, mens lokalrådene får tildelt 2.000 kroner plus en krone per indbygger, dog maksimum 8.000 kroner.
Penge spiller en del af rollen i modviljen mod at oprette et lokalråd, for rådene må ikke opkræve kontingent:
- Vi har en rimelig formue, og vi er glade for at være en borgerforening. Jeg synes også, vi har godt med indflydelse. En gang om året holder vi møde med Johnny Søtrup (V), og selvom vi som lokalråd kunne have mødt alle de øverste politikere, tror jeg, det er godt nok at gå direkte til hovedet. Han deler jo et referat ud til de andre i økonomiudvalget bagefter, siger Karl Johan Sørensen.
Guldager Borgerforening har ikke noget møde med borgmesteren, men formand Jørn Gade Petersen vil alligevel hellere bevare borgerforeningen end at skulle eksistere uden medlemmernes kontingent, som er 100 kroner per husstand om året.
- Forudsætningen for, at Guldager Borgerforening skulle blive et lokalråd vil være, at lokalrådet blev identisk med borgerforeningen, og at vi fortsat kunne opkræve kontingent, siger han.

Uden for nummer
I Sædding, som har en borgerforening, og Sønderris, som ingen samlende lokalforening har, er røsterne mod lokalråd mindre kritiske, og begge steder har der været forslag fremme om at få oprettet lokalråd.
Fortalerne skeler blandt andet til de andre områders direkte samarbejde med kommunen, hvor høringsmateriale lander i lokalrådsformændenes postkasser, og hvor lokalrådet møder kommunens ni mest indflydelsesrige politikere ansigt til ansigt.
Senest er lokalrådene blevet spurgt til råds, da kommunens nye plan for cykelstier skulle udformes, ligesom de også blev lyttet til forud for en ny trafiksikkerhedsplan.
På Esbjerg Kommune understreger Hanne Præst, at oprettelsen af lokalråd sker frivilligt, men at bykortet over lokalrådene da gerne måtte blive uden ”huller” en dag.
- Vi presser ikke nogen ud i noget, men selvfølgelig synes jeg, at det må være godt for et nærområde at opnå goderne ved at have et lokalråd. Mens der bliver afsat penge til lokalrådenes projekter, afholdt kurser for lokalrådene, og når de tages med på råd, så er de andre steder jo lidt uden for nummeret, siger hun.