Fem gange 20 års jubilæum i Søstjernen

Fire pædagoger og leder af institutionen, Vibeke Merrild, har alle arbejdet i Søstjernen i 20 år. Foruden Vibeke er det Lone Skov, Hanne Madsen, Birte Nielsen og Jeanette Grønborg.

De fem jubilæer, som falder indenfor kort tid, blev slået sammen til en hyggelig dag sammen med børnene, og der var både sang, gaver og is.

Søstjernen er en integreret institution med børn fra 0-6 år i vuggestue og børnehave. Den ligger sammen med Sønderrisskolen, og det er netop en af daginstitutionens styrker. For børnene er overgangen fra børnehave til skole meget let, for de kender allerede omgivelserne og er vant til at færdes på skolen, når de starter i børnehaveklasse.

 

Men hvad får så mange ansatte til at være det samme sted i så lang tid?

- Det er vores gode humør, lyder det prompte fra Jeanette, og Vibeke fortæller om de ikke-sjove perioder.

- Vi holder hinanden oppe, også i modgang. Vi har gennem alle årene kørt op og ned – så skulle vi være store, så skulle vi være små, og så skulle vi lukke. Jeg er blevet ringet op syv gange i løbet af årene med den besked, at vi skulle lukke.

I 2002 fik institutionen chokket:

- Vi blev nednormeret så meget, at vi kun skulle være leder, souschef, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant tilbage. Det er for mig det samme som lukning. Fra at have 97 børn til så få, at vi kun skulle være fire ansatte. Vi var 26 medarbejdere, så vi var i chok og græd, fortæller Vibeke.

Det gik knap så slemt, men antallet af medarbejdere blev reduceret til ni, og Vibeke Merrild tænker dagligt på de medarbejdere, hun dengang måtte afskedige.

Desuden var det et kulturchok, fordi hele idéen med at være en integreret del af Sønderrisskolen gik fløjten.

 

- Vi har altid haft positive forældre. Det er også engagerede forældre, der er årsag til, at vi er her, lyder rosen fra de erfarne pædagoger.

I dag er der 23 fastansatte i institutionen og 107 børn.  

- Vi gamle føler, at det er vores institution, fordi vi har været med til at bygge det op, siger Lone.

Der er også noget trygt ved at have arbejdet sammen i så mange år. De fem kvinder kender hinandens familier, har fået børn nogenlunde samtidigt og derefter hunde, og et par stykker har nu fået børnebørn.

-         Vi er her også, fordi vi har stor indflydelse på vores arbejde, konstaterer Vibeke, mens Hanne og Lone nævner det gode miljø, der inspirerer til at arbejde.

Til gengæld ærgrer de sig over mange politiske tiltag, som betyder mere administration eller andet, som gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen i institutionen. Eksempelvis læreplaner og børnemiljøvurderinger, som er fine nok, men der følger ikke penge eller tid med de nye opgaver.  

- Men det kan vi ikke gøre noget ved. Så må vi få det bedste ud af det, og vi gider i hvert fald ikke gå og være sure på hinanden, slutter Vibeke.