EfB-amatørernes nye bannerfører

Meget af det, 53-årige Søren Copsø holder af, er blåt. Himlen, vidderne, som han har brug for omkring sig, og havet, som han aldrig bliver træt af at kigge ud over, fordi der ligger så mange muligheder gemt derude. Og EfB-spillerne, som han heller aldrig får nok af at se på.

Alligevel kalder Søren Copsø sig selv for en ”grøn dreng indeni”. Han kan godt lide håbets frodige farve, og han behøver da også bare kigge ud ad vinduet i reklamebureauet Copsøs smukke villabygning i Stormgade, så slynger grønne planter i alskens varianter sig rundt i en hyggelig have.

Men Søren Copsøs CV ligner ikke opskriften på en typisk fodboldformand. Han har læst historie på universitetet og har undervist i det. Han er pjattet med kunst og var formand for koncertarrangør-projektet Contrapunkt, og han er god til det med storytelling, udtryk, ord, form og farve.

Men han er altså samtidig en fuldblods-EfB’er, for hvem sved, svadaer, målchancer og holdånd er en menneskeret for enhver, og i februar overtog han posten som formand for amatørafdelingen i EfB.

Ikke for ego’er

Ved siden af alle ordene, strategierne og skrivebordene, der fylder hans liv, har Søren Copsø nemlig også altid dyrket idrætten intenst. Han supplerede historietimerne med faget idræt på universitetet. Han har selv været aktiv fodboldspiller, indtil han var oppe i 40’erne. Og hans puls stiger under hjemmekampe på stadion.

Nu glæder han sig til at få indflydelse på den fodboldklub, han holder så meget af, og hvor hans firma i forvejen laver klubbens PR-materiale.

- Bestyrelsen spurgte mig, og jeg er rigtig glad for formandsposten. Jeg har en række idéer til, hvordan EfB kan blive en endnu bedre organisation. Det er så vigtigt, at EfB udvikler hele mennesker og ikke ego’er, hvor det eneste mål er at blive superligaspiller, siger Søren Copsø.

Han overtog formandstitlen efter Palle G. Kristensen, og der gik ikke lang tid, før han havde skabt taleemner ude i klubhuset.

- Det er da blevet bemærket, at jeg har sagt, at EfB også skal satse på piger og kvinder. Men det mener jeg. Der er så meget godt i holdsport, som vi alle sammen kan bruge. Teamspirit, motion og det at få et holdepunkt, som varer hele livet. Derfor skal alle gerne kunne bruge EfB, og derfor skal EfB bestræbe sig på at være et værksted, hvor man kan få sin fodbold og sin skole eller arbejde til at hænge sammen, siger Søren Copsø.

Sundhed med EfB

Han betragter EfB som en del af sundhedssektoren. Et sted, hvor man kan hente både fysisk og psykisk ballast. Det gjorde han selv, da han op gennem 60’erne og 70’erne piskede af sted over grønsværen på Gl. Vardevej med den klassiske drøm om at blive professionel fodboldspiller. I dag er det golfbanen og spredte løbeture, der holder ham i form, men EfB-fællesskabet er der kun ét sted at få, og der kommer han så tit, han kan:

- Når jeg så står og ser en kamp, nyder jeg, at vi tilskuere er i så mange forskellige aldre. Fra børn og op til ældre, der lige skal have tre tarteletter og en øl. Det viser igen, at EfB varer hele livet. Selvfølgelig er vi mest synlige, når vi vinder et mesterskab, men vi er der alligevel hele tiden i folks bevidsthed, siger Søren Copsø.

Nu glæder han sig til at arbejde for, at også erhvervslivet har EfB, og ikke mindst EfB’s amatører, i tankerne hele tiden. Større eller mindre sponsor-projekter må der gerne komme mange flere af, og den klassiske pengestøtte skal nytænkes og udformes i kreative samspil mellem klubben og sponsorerne.

Viser det sig at kræve stædighed og flid, før målet nås, er Søren Copsø også klar til det. Da han i 1990 stoppede i sit daværende job som historie- og idrætslærer på Esbjerg Statsskole og i stedet åbnede et reklamebureau sammen med Hans Tobiesen og Kim Kruchov, krævede det masser af knofedt og lange arbejdsdage. Han havde heller ikke den letteste udfordring foran sig, da han blev formand for Contrapunkt og sammen med sine bestyrelsesfæller skulle stable store koncerter med blandt andre Plácido Domingo og Elaine Paige på benene for erhvervspenge.

Velafrettet spark

Søren Copsø har gennem tiden lært, at meget lader sig gøre i Esbjerg. Hvis man er insisterende. For nye idéer møder nogle gange så voldsom skepsis og tøven, at reklamemanden får lyst til at give sin by et velafrettet spark:

- Esbjerg må komme op på beatet. Vores mentalitet er tit vores egen største fjende, for til tider er vi så småtskårne, at det dræber ethvert initiativ. Omvendt er Esbjerg også et sted, hvor et ord er et ord, og det er godt. Men vi gør ikke mere, end bukserne kan holde, og dér mener jeg, vi bliver nødt til at vove nogle ting ind i mellem.

Familien på stadion

Med bopæl på Matrosvænget i Hjerting og sommerhus på Fanø har Søren Copsø aldrig sluppet sin vestjyske barndomsby. Han og Karen Elisabeth, der er lærer på Vestervangskolen, har sammen tre børn: Iben er lærer, Mai er på vej til at læse statskundskab, og Rasmus starter i 1.g efter sommerferien.

Når de har tid, tager de andre fire i familien også gerne ud på Esbjerg Stadion til en hjemmekamp på en søndag. Fordi de alle nyder fodbold, og stemningen er så god. Og så er det altså der, de skal være, hvis de vil være sammen med far.