Det papirløse klasselokale
14.11.2011
De to 9. klasser på Sønderrisskolen vil nedbringe deres papirforbrug markant, så de 29 elever i 9.w og 9.x bestræber sig på at få et papirløst klasselokale. Til projektet har klasserne modtaget 18.000 kr. fra Toyota.
På smartboardet vises filmen ”Pelle Erobreren”, mens alle hoveder i klassen er bøjet over tasterne på computeren eller opmærksomt vendt mod skærmen på væggen.
Eleverne i 9.w besvarer spørgsmålene på dokumentet på computeren om de filmiske virkemidler, samtidig med at de ser filmen.
Der er ikke noget papir på bordene, og de unge fingre glider rapt henover tastaturerne.
Joan Christensen og Frederik Bach Olesen er glade for at være med i et projekt, som handler om at spare papir.
- For eksempel køber vi rettigheder til i-bøger, så vi har både bøger og kopiark på computeren, forklarer Frederik, som stort set aldrig skriver noget i hånden mere.
- For mig er det en fordel at bruge computeren så meget, for jeg har rigtig mange notater på min computer, forklarer han.

Joan har svært ved at vænne sig til ikke at bruge så meget papir og synes, det er lidt underligt at have det hele elektronisk. Men hun synes også, det er nemmere at holde styr på, når alt ligger på computeren.
Investering
Sønderrisskolen har brugt en del penge på smartboard og projektor i de to klasselokaler, hvilket gør denne undervisningsform mulig. Som støtte til projektet fik skolen for nylig 18.000 kroner af Toyota, som bakker op om formålet.
Hidtil har hver elev gennemsnitligt brugt 1.500 stykker papir på et år, men nu er kopiark næsten en saga blot. I hvert fald i dansk, men også i andre fag forsøger lærere og elever at minimere papirforbruget.
- Projektet har påvirket os meget. Alle sidder med computere nu. Jeg følger meget med i undervisningen, når jeg sidder med computeren, og så går det også meget hurtigere at skrive, når det er på computer. Det er dejligt, siger Joan Christensen.

Ulempen er, når der opstår tekniske problemer. Enten fordi der ikke er internetforbindelse, eller fordi en elev ikke har modtaget et dokument, der er blevet sendt via intranettet.
Når året er omme, bliver det gjort op, hvor meget papir klasserne har sparet, og måske kan erfaringerne sprede sig til andre skoler i landet.